SALTOs generalforsamling 2025
Invitation til SALTOs medlemsmøde og generalforsamling 2025
Torsdag d. 20. marts 2025 kl. 17.30-20.30
SALTOs café, Støberihallen, Nordstensvej 1, 3400 Hillerød
Kære medlemmer og andre SALTO-interesserede
Så er der medlemsmøde og generalforsamling – og du er inviteret!
Aftensmad, oplæg om tilknytning samt opdatering om SALTO.
Vi starter aftenen med fælles aftensmad fra SALTOs køkken, det plejer at være utrolig hyggeligt. Herefter er der et spændende oplæg om den fine tilknytning mellem børn og forældre og aftenen sluttes af med generalforsamling (incl. kaffe og kage), hvor du bliver opdateret om SALTOs økonomi, fokus og projekter i året der er gået og året der kommer.
Kom i godt selskab, bliv klogere og mærk SALTO fællesskabet, denne særlige aften - du er velkommen til hele arrangementet eller møde op til enkelte dele.
Tilmelding er nødvendig til maden, men ikke oplæg og generalforsamling, men skriv gerne hvis du véd, du kommer, så vi ved hvor mange stole vi skal sætte frem.
Program
17:30-18.15 Fælles aftensmad - tilmeld dig hér: info@saltos.dk senest d. 16. marts
18:15-19:00 Oplæg om ”Tilknytning”. Psykolog Rie von Wovern, der til daglig arbejder med familieproblemstillinger i Gribskov kommune, giver eksempler på hvordan tilknytningen mellem børn og forældre udfordrer og redder os i hverdagen og hvordan man kan styrke.
19:15-20:30 Generalforsamling
Dagsorden
- Valg af dirigent Forslag: Kirsten Strandbygaard Knudsen og
valg af referent Forslag: Ditte Aagaard - Formandens beretning v. Lisbeth Werup Steffensen
- Godkendelse af revideret regnskab.
- Valg af revisor og revisorsuppleant Genopstiller: Lonis v. Lone Nielsen
- Kontingent
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent - Behandling af indkomne forslag
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes skriftligt til info@saltos.dk senest 2 uger før generalforsamlingen - den 6. marts 2025. - Valg til bestyrelsen
- Formand
Efter mange år som bestyrelsesmedlem og formand har Lisbeth valgt at trække sig fra formandsposten af personlige årsager. Ny formand skal derfor vælges for 1 år. - 3 bestyrelsesmedlemmer
Der skal vælges 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 1 for 1 år - 2 suppleanter
Suppleanter vælges for 1 år
- Formand
Flere nye kandidater har meldt sig som interesserede. Det er muligt at stille op på selve dagen
- Eventuelt
Måske har du lyst til at komme med i SALTOs bestyrelse og sætte dit præg på SALTOs fremtidige arbejde? Send gerne en mail på ditte@saltos.dk hvis du vil høre mere om, hvad det indebærer at være bestyrelsesmedlem.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes skriftligt til info@saltos.dk senest 2 uger før generalforsamlingen - den 6. marts 2025.
Revideret Årsrapport 2024 og evt. indkomne forslag offentliggøres på denne side senest d. 10. marts.
SALTOs generalforsamling er åben for alle, men du skal være medlem, hvis du vil stille op til bestyrelsen eller være stemmeberettiget.
Ses vi?
Forårshilsner fra SALTOs bestyrelse
Årsrapport 2024
Uploades senest d. 10. marts 2025
Indkomne forslag til generalforsamlingen
Uploades senest d. 10. marts

Deltagermøde
Kære deltager på SALTOs hold
Er du nysgerrig efter at høre mere om SALTOs arbejde?
Har du lyst til at være med til at udvikle SALTO og finde på nye arrangementer og aktiviteter for småbørnsfamilierne i Hillerød og omegn? Så kom med til vores deltagermøde:
Onsdag d. 12. marts kl. 14-14.45 – og få et kig ind bag kulisserne!
Til deltagermødet kan deltagerne også vælge en repræsentant til vores bestyrelse, hvis der er nogen der har lyst til at stille op... Der SKAL ikke vælges en, men det er en mulighed. Vi giver kaffe & kage.
Du tilmelder dig ved at sende en mail til info@saltos.dk
For at kunne være med i SALTOs bestyrelse skal du være medlem af foreningen. Et medlemskab er som udgangspunkt gratis.
Hvis du ønsker at støtte vores arbejde med et økonomisk bidrag kan du melde dig ind som støttemedlem. Alle medlemmer inviteres til: