Familie-tumlerier

Familietumlerier flyvende børn

Hvor skal jeres familieben føre jer hen i vinterferien?
Familietumlerier er et sjovt arrangement med masser af bevægeglæde for voksne og børn (1½-6 år).

Børn har en utæmmet og ægte bevægeglæde - den har vi voksne nogen gange glemt...
Men ofte skal vi bare i gang og i vinterferien har du mulighed for at lade dit barns bevægeglæde smitte, når i sammen kaster Jer ud i en times "Familietumlerier".

Vi skal lave spejlings- og samarbejdsøvelser, lege med balancen imellem at være stille og vilde, at bruge musklerne og slappe af, vi skal tumle og have det sjovt!

Mens I leger og træner styrkes både børns og voksnes kropsbevidsthed, I skal arbejde sammen, få bevægelses-succeser og hvis noget ikke lykkes, så har I noget at grine af sammen.

Så velkommen til denne særlige vinterferieworkshop med Anemone Elisa Kiethon, der er Psykomotorisk Terapeut og brænder for at skabe rum til leg og bevægelse uanset alder – og at finde frem til glæden ved bare at være!

Familietumlerier er for børn 1½-6 år.
Det er optimalt at komme 1 voksen og 1 barn.

Vi har en stor sal med plads til mange, men hvis du vil være helt sikker på at komme med, så køb billet på forhånd

Undervisningssted

Støberihallen
Nordstensvej 1
3400 Hillerød
Den store sal

Praktisk information

Hold nr:
25602
Første møde:
15.04.25 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
1

Pris

Almen
DKK 50,00
  • Tirsdag 15.04.25 kl. 10:00 - 11:00

    Sted: Støberihallen
    Nordstensvej 1

    Lokale: Den store sal

Anemone underviser billeder

Anemone Kiethon

Træning og leg for far og baby