Rygbæring i fastvikle - workshop

Rygbæring
Vil du lære at bære dit barn på ryggen - og har du en smule erfaring med brug af fastvikle?

Så kom med til slyngeworkshop i rygbæring hos SALTO, hvor vi samles i caféen med slyngevejleder og pædagog Julie Elisabeth Vetö (@slyngepaedagog).

Du lærer at få dit barn sikkert op på ryggen, og ned igen, i en rucksack carry inkl. forskellige flotte og støttende måder at afslutte bindingen på.

Rygbæring er et utrolig praktisk redskab i hverdagen for både forælder og barn - særligt når barnet bliver lidt større.

Vi vil gennemgå
• Sikkerhed og god ergonomi – hvad skal jeg være opmærksom på?
• Gennemgang af bindingen rucksack carry med to måder at få barnet på ryggen
• Praktisk del, hvor vi vikler demodukker og børn, hvis de har lyst

Rygbæring kræver øvelse og du vil skulle øve videre derhjemme. Målet for denne workshop er, at du bliver tryg ved at øve videre. Medbring gerne egen fastvikle. Du kan bruge fra str. 3 og op. Det er også muligt at låne af Julie. Dette bedes skrives ved tilmelding.

Krav for deltagelse:
• Dit barn er minimum 4mdr.
• Du har erfaring med fastviklen

Når du har været med på en workshop hos Julie, får du mulighed for at kontakte hende med spørgsmål 2 uger efter.

Vi mødes i caféen hos SALTO, hvor I kan sidde på tæpper på gulvet eller ved cafébordene.
Undervejs er der plads til både spørgsmål, amning, bleskift, barnegråd, hygge og frustrationer. Det er muligt at købe kaffe, te, og boller. Caféen er ikke åben for andre.

Barnevognen kan stå i foyeren eller udenfor vinduet i baggården, hvor det er muligt at se den.

Undervisningssted

SALTO's café
Støberihallen, Nordstensvej 1
3400 Hillerød

Praktisk information

Hold nr:
24068
Første møde:
17.10.24 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
3

Pris

Voksen + baby
DKK 250,00
  • Torsdag 17.10.24 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: SALTO's café
    Støberihallen, Nordstensvej 1

Julie

Julie Elisabeth Vetö

Julie er både uddannet slyngevejleder fra Bæreakademiet, pædagog og babymassageinstruktør.