Fra madstress til madmod

Er du ked af, at dit barn kun spiser pasta og leverpostej? Her er 3 råd, der vil berolige dig

Du har gjort dig umage; skåret grøntsagerne til elementarpartikler for at skjule dem i aftensmaden og brugt ekstra energi, opfindsomhed og ulvetimetid på at få denne aftens måltid til at vække interesse. Men endnu engang vil dit barn ingenting have. Brød og pasta hives frem i afmagt mens du resigneret spekulerer på, om dit barn mon bliver fejlernæret, fordi det aldrig får andet end kulhydrater. Måske har du svært ved at skjule din frustration. Måske er alle omkring bordet nu i dårligt humør. Og er det ikke meningen, at familiemåltider skal være hyggelige?

Du er ikke alene, hvis du kan genkende situationen ovenfor og føler dig stresset over dit barns spisevaner og ernæring. Faktisk er det noget af det naturligste i verden, fortæller Freya Amsinck fra Freyas Madhjerte, der har arbejdet med mad og daginstitutioner i mange år og jævnligt holder workshops om madmod og madstress hos SALTO. “Helt fra fødslen af vores børn er det klart, at vi har et ansvar for at holde dem i live. I dyreverdenen dør dyrebørn, der ikke dier eller tager imod føde. Når vores børn ikke ikke vil spise den mad, vi giver dem, provokerer det et helt basalt instinkt i os - det føles, som om, vi fejler,” siger hun.

Heldigvis kan forældre sagtens lægge de fleste bekymringer om deres børns spisevaner fra sig. Her deler Freya tre råd, der kan reducere din madstress - og hjælpe dit barn med at blive nysgerrig på maden i sit eget tempo.

1. Stol på livskraften

Helt fra fødslen kan spædbørn mærke sult og tilkendegive den med gråd, så de kan få mad. Denne mekanisme forsvinder ikke, når man bliver større, men vi lærer at overdøve den, påpeger Freya. “For eksempel spiser mange flere kalorier end kroppen har brug for, fordi det er noget andet end overlevelse, der driver appetitten. Vi skal lære at stole på den livskraft, der gør, at vi kan mærke sult. Det kan vi bedst gøre ved at give børn ro til selv at mærke efter,” siger hun.

Mange forældre oplever, at deres børn i de første måneder med fast føde spiser næsten alt, for så pludselig at blive kræsne, når de når tumlingealderen. “Biologisk set er det helt naturligt, at børn bliver mere skeptiske overfor nye smagsindtryk, når de kan gå og komme længere omkring selv. Mad, der er bitter eller syrlig, kan være giftig eller rådden. Ved ikke at tvinge børn til at smage på ting, de ikke vil have, styrker vi dem i at følge deres naturlige instinkter,” rådgiver Freya.

2. Lad trygt barnets “safe food” blive på bordet

Mange forældre kender rådet om altid at have én ting på bordet, de ved, barnet kan lide. Men når dit barn kun har rakt ud efter brødet i flere måneder, kan det alligevel blive fristende at begynde at skubbe lidt på i frygt for, at status quo vil påvirke dit barns ernæring. Det er dog bedre at forholde sig rolig og undlade at presse barnet, påpeger Freya. “ Vi har et iboende spisekompas, og et kompas kan som bekendt blive forstyrret, hvis der er andre magneter omkring det,” siger Freya med henvisning til, at barnet bedre kan følge sit eget instinkt, hvis ikke det oplever et forventningspres fra andre omkring sig.

“Når børnene ser, at deres kræsenhed ikke længere påvirker forældrene, kan de begynde at slappe nok af til, at de pludselig rækker ud efter noget nyt. Så forbered dig på, at de i lang tid kun vil vælge deres safe food - men tilbyd dem altid det hele, så det er tydeligt, at maden er til alle ved bordet,” tilføjer Freya.

3. Sæt rammerne - og rul så forventningerne tilbage

Ofte bringer forældre deres egen dagsorden til spisebordet: Et måltid skal være en hyggelig stund med familien, gerne med et dæmpet lydniveau og en afslappet atmosfære. Denne dagsorden kan skabe et forventningspres på små børn, der særligt om aftenen er trætte efter en lang dag, og nu skal forholde sig til noget mad, de måske ikke har lyst til at spise. “Giv hellere slip på alle forventninger til, hvordan vi skal spise,” siger Freya.

I den forbindelse kan det hjælpe at tænke over ansvarsfordelingen under måltidet. For faktisk er vi ikke ansvarlige for, hvad der ryger indenbords hos andre end os selv. “De voksne har ansvar for at sætte rammerne. De bestemmer hvad der serveres, hvornår det serveres og hvor det serveres. Børnene bør selv bestemme hvad de spiser, hvor meget de spiser og om de vil spise,” siger Freya, og uddyber, at “hvis vi får at vide, hvornår vi har spist nok, eller at vi har spist for meget, lærer vi at overhøre vores egne instinkter.”

Så slap bare helt af. Lav den mad, de voksne i familien har lyst til, og servér safe food til - lige så længe, der er brug for det. Stol på barnets instinkt, og slip forventningerne til måltidet. 

“Jo mere, du nyder din egen mad og passer din egen tallerken, jo mere plads giver du til, at dit eget barn kan begynde at nyde sin,” slutter Freya.

Hvis du har lyst til at lære mere om madmod og få nogle tips til at vende stemningen ved middagsbordet, kan du melde dig til Freyas næste foredrag hos SALTO - hér kan du også læse om vores andre hold og aktiviteter.